Genåbningen af Skovmøllens Vandmølle
Livemusik og sommerstemning
Skovmøllen inviterer til en uforglemmelig åbningsdag den 2. maj 2024! Vi glæder os utroligt meget til at genopleve vandmøllens nye hjul i omdrejninger. Sammen med Moesgaard åbner vi dørene til møllens nye udstilling.
Nyd solskin, god kaffe og bobler til lyden af fantastisk livemusik under åben himmel.
En kendt næsten-lokal sangskriver og sangerinde optræder og spreder festlig stemning. Hvem der er tale om er en overraskelse, men det er sange som I nok kender, og kan synge med på. Vi glæder os til en dag med gang i hjulet, mens musikken spiller op til skovens fugle og de lysegrønne bøgetræer.
Alle er velkomne til, at deltage denne helt særlige dag. Tag dine venner og familie med til en dag fyldt med god musik og forhåbentlig skønt vejr ved Skovmøllen.
Når “snoren” til vandmøllens nye udstilling er klippet, byder vi på et lille gratis traktement den første time.
Vi ser frem til at fejre dette historiske øjeblik med jer!
Den nyrenoverede Skovmølle genåbner
d. 2 maj 2024
Vi er glade for at kunne præsentere den nyrenoverede Moesgaard Skovmølle, en perle i det smukke kulturlandskab syd for Aarhus. Efter omfattende restaurering og forbedring af både møllen og møllebygningerne åbner vi nu dørene til en forbedret oplevelse for vores besøgende.
Skovmøllen, der har en rig historie, og er et af de mest besøgte rekreative områder i Danmark, har gennemgået en omfattende renovering takket være støtte fra Augustinus Fonden og C.A.C. Fonden. Møllen har fået et nyt møllehjul og restaureret murværk, hvilket har genskabt dens oprindelige charme og funktionalitet.
Den nyrenoverede møllebygning rummer nu en spændende udstilling, der fortæller historien om Moesgaard Skovmølle og vandmøller i Danmark.
Med plancher, genstande og videoer får vores besøgende et dybere indblik i vandmøllens kolossale betydning for datidens samfund og dens rolle i vores kulturarv.
På åbningsdagen og på udvalgte weekender kan du opleve møllen i fuld vigør, når engagerede mølleentusiaster sætter den i gang og viser dens imponerende mekanik i funktion. Det er en unik mulighed for, at komme helt tæt på historien og teknologien bag vandmøller.
Vi inviterer alle til at besøge Moesgaard Skovmølle og nyde det smukke landskab samt den rige kulturarv, der er bevaret her. Vi håber, at du vil få en uforglemmelig oplevelse, og vi ser frem til at byde dig velkommen til vores historiske mølle.