top of page
Screenshot 2023-03-07 at 19.30.43.png

Det sker på
Skovmøllens Restauranter

Her kan du blive inspireret og læse mere om Skovmøllens

kommende arrangementer og muligheder i vores restauranter.

Vi opdaterer løbende med nye arrangementer

Torsdagstilbud skovmøllen

Tirsdagsmulighed

Spis to - betal for ét stykke smørrebrød*.

Venligst bestil et bord, og skriv i noten, at du ønsker vores "Tirsdagsmulighed". 

Hvor: Skovmøllen v. Moesgaard og Skovmøllen Ø

Dato: Tirsdage i hele januar og februar  

*Du betaler for det dyreste stykke smørrebrød, gælder kun for gæster som har bestilt bord på forhånd og pr. person

Den Gamle Garage

Skovmøllen_100724_web-87.jpg

Hvor: Skovmøllen v. Moesgaard

Dato: hver lørdag og søndag eller efter behov

Oplev den hyggelige møllestemning og lun dig på en god suppe, kaffe eller varm chokolade.  Vi åbner for det meste hver weekend, samt i ferier og helligdage. Garagen ligger ved siden af den Gamle Skovmølle. Du behøver skal ikke reservere bord. Dog må du gerne bestille suppe eller boller/kaffe på forhånd, så kan vi bedre servicere dig og dem du følges med. 

Et besøg værd og oplagt efter eller før en god gåtur i skoven. 

Garagen er også oplagt til firmaudflugter eller selskaber. 

Sanketur med thomas skovmølllen

En aften med Thomas Laursen

Hvor: Pejsestuen, Skovmøllen ved Moesgaard

Dato: 24. januar 2025

Det nye nordiske køkken forandrede hele den måde der tænkes mad på i Danmark. De vilde ingredienser spiller en kæmpe rolle heri, og Wildfooding aka Thomas Laursen er en stor del af den fortælling. Denne aften vil han tage os gennem de sidste 20 års gastronomiske rejse, ved hjælp af råvarer, fortælling, anekdoter og sjove historier. Thomas har skrevet flere bøger omkring emnet - her i blandt Den Store Vilde Svampe Kogebog.

Ann Cathrine lebech Hoe, Skovmøllen

Skovmøllen set indefra

Hvor: Pejsestuen, Skovmøllen ved Moesgaard

Dato: 5. februar  2025

Kom og vær med når Ann Cathrine Lebech Hoe som er Partner og medejer af Skovmøllens Restauranter vil tage jer med ind bagved Skovmøllens historiske og gamle vægge, og vise hvad der gemmer sig bag de hyggelige stuer, samt i huset på toppen af bakken. Hun vil bl.a. fortælle om hvordan vi, ejerne, sammen med vores medarbejdere driver nutidens og fremtidens restauranter med fokus på stærke gæsterelationer, medarbejdertrivsel og bæredygtighed.  

Thisted Bryghus_edited.jpg

En aften med brygmesteren Keld Vang

Hvor: Pejsestuen, Skovmøllen ved Moesgaard

Dato: 6. februar  2025

Kom og vær med til en uforglemmelig aften i selskab med brygmester Kjeld Vang fra Thisted Bryghus, når han præsenterer lækre øl og deler ud af deres viden om brygningens kunst. I Pejsestuens smukke rammer på Skovmøllen bliver vi taget med på en rejse gennem øllets verden – fra de første ingredienser til den sidste skumtop på glasset.

 

Jazz Lars Skovmøllen

En aften med Bukh´s Jazz Memory

Hvor: Pejsestuen, Skovmøllen ved Moesgaard

Dato: 13 marts 2025

Vi gentager succesen og inviterer på endnu en jazz aften

Oplev en intim aften på Skovmøllen, hvor "Bukh’s Jazz Memory" fylder lokalet med autentiske jazztoner fra 1920-1950’erne. Med levende lys og hyggelige omgivelser byder aftenen på en nostalgisk rejse tilbage til jazzens guldalder. Den elegante 3-retters sæsonmenu med nøje udvalgte vine understreger den sofistikerede stemning, mens musikken, med bløde klange fra klarinet, saxofon og kontrabas, skaber en varm og afslappet atmosfære. Lad dig henføre til en tid, hvor swing og jazz var i centrum, og nyd en aften fyldt med magi og musikalsk glæde.

Læs mere om programmet og køb billetter; 

Screenshot 2024-12-03 at 10.41.10.png

En aften i Bourgogne

Hvor: Pejsestuen, Skovmøllen ved Moesgaard

Dato: 27 marts 2025

Oplev magien fra Bourgogne i selskab med Béatrice og Raphaël Dubois fra Domaine R. Dubois & Fils. Vi inviterer til en unik winemaker dinner, hvor du kan smage på deres ekstraordinære vine og høre historierne bag de 23 forskellige cuvéer. Béatrice og Raphaël, 11. generation vinmagere, deler deres passion for terroir, bæredygtig vinproduktion og den unikke filosofi bag deres arbejde.

 

Glæd dig til en aften med sublime vine fra Côte de Nuits, akkompagneret af en nøje tilpasset 5 retters menu, der fremhæver vinens elegance og kompleksitet.

skovmøllen

Løbsdage på Jydsk Væddeløbsbane

Hvor: Møllens Køkken, Jydsk Væddeløbsbane

Dato: Se datoerne her

Møllens Køkken, Jydsk Væddeløbsbane holder åbent i forbindelse med alle løbsdage.

Det er muligt at booke bord i restauranten, hvor menuen står på danske klassiske retter.

Læs mere om Møllens Køkken, JVB her.

skovmøllen Moesgaard mølledage

Oplev Moesgaard Skovmølle i fuld sving

Hvor: Skovmøllen

Dato: Flere datoer - Find dem her

På særlige dage i løbet af året vil mølleentusiaster fra det nyligt etablerede møllelav, fortælle om møllens mekanik og spændende historie. Du kan se Skovmøllen i fuld drift, og besøge den nye udstilling i møllebygningen.

Brunch skovmøllen

Brunch 

Hvor: Skovmøllen Ø og Skovmøllen v. Moesgaard

Dato: Hver søndag på Ø / hver lørdag og søndag på ved Moesgaard

Du kan nu få vores lækre brunch både på Skovmøllen Ø og Skovmøllen ved Moesgaard.  
Læs menuen på vores lækre brunch og bestil bord.

Brunch skovmøllen

  Tidligere arrangementer 

Jazz på skovmøllen

En aften med Bukh´s Jazz Memory

Hvor: Pejsestuen, Skovmøllen ved Moesgaard

Dato: 14. november 2024

Oplev en intim aften på Skovmøllen, hvor "Bukh’s Jazz Memory" fylder lokalet med autentiske jazztoner fra 1920-1950’erne. Med levende lys og hyggelige omgivelser byder aftenen på en nostalgisk rejse tilbage til jazzens guldalder. Den elegante 4-retters sæsonmenu med nøje udvalgte vine understreger den sofistikerede stemning, mens musikken, med bløde klange fra klarinet, saxofon og kontrabas, skaber en varm og afslappet atmosfære. Lad dig henføre til en tid, hvor swing og jazz var i centrum, og nyd en aften fyldt med magi og musikalsk glæde.

 

En fantastisk aften med fuld hus.  Tusind tak til gæsterne og bandet

Vi forventer flere Jazz arrangementer i 2025. 

Claus Meyer

En aften i godt selskab med Claus Meyer

Hvor: Pejsestuen, Skovmøllen ved Moesgaard

Dato: 30. oktober 2024

Kom til en stemningsfuld aften på Skovmøllen, hvor vi hylder Claus' mange bidrag til det kulinariske landskab. Aftenen starter med et foredrag, hvor Claus deler sin historie og sætter scenen for de retter, der senere serveres i Pejsestuen. Glæd dig til en aften med mad og drikke inspireret af Claus' livsrejse.

Pris pr. kuvert 1.100 kroner

_DSC8147.jpeg

Mini julemarked og Mølledag

Hvor: Skovmøllen v. Moesgaard

Dato: lørdag den 14. dec., 12.00 - 16.00

Oplev julemagien på Skovmøllen når vi danner rammen om et stemningsfuldt mini julemarked, alt imens den historiske gamle vandmølle er i gang. Her kan du finde håndlavede små julegaver, købe lækre delikatesser i Garagen - bl.a. Skovmøllens egen juleakvavit.

Med duften af gran, gløgg og kringle i luften, inviterer Skovmøllen til en uforglemmelig juleoplevelse, hvor både store og små kan mærke julens stemning og historie, og hvem ved måske skovmølle -nisserne kigger forbi...

Smagstime

Hvor: Skovmøllen Ø

Dato: 2. oktober

Smagens Time er en helt særlig oplevelse for børn og unge, hvor restauranter over hele landet åbner dørene. Her er det forbudt for voksne, og du får lov til at nyde en fantastisk aften fyldt med spændende smagsoplevelser. Dygtige kokke vil trylle menuer frem, som ikke kun er lækre, men også udfordrende. Måske smager du noget, du aldrig har prøvet før!

Riesling og rejer Skovmøllen Ø

Riesling & Rejer

Hvor: Skovmøllen Ø

Datoer: Torsdag og fredag i juli måned

Tid: 15.00 - 17.00

Nyd så mange rejer som du har lyst til at pille, og skyl dem ned med riesling i den mængde der passer dig. 

Ragnarok menu på Skovmøllen

Hvor: Skovmøllen ved Moesgaard

Dato: 23. maj - 29. juni 2024

Skovmøllen tilbyder helt ekstraordinært en

aftenmenu i forbindelse med Moesgaards forestilling "RAGNAROK".

Påskemenuen skovmøllen

Påskebord i Pejsestuen

Hvor: Skovmøllen ved Moesgaard

Dato: 23. marts - 1. april 2024

Køb billet til dig og hele familien til årets påskefrokost på Skovmøllen ved Moesgaard. 

bottom of page