| |
I det følgende
kan du på forhånd informere dig om retningslinjer for
afholdelse af selskaber, og om hvilke muligheder vi kan tilbyde.
Der tages forbehold for ændringer.
Priser
Som udgangspunkt vil et selskab afholdt i tidsrummet 12 - 17 koste
ca. 600 kr. pr. couvert. Aftenselskaber varierer prismæssigt
fra 800 kr. og opefter. Vi forbehlder os retten til at foretage
prisjusteringer i forhold til det angivne her på hjemmesiden,
eller i forhold til særlige råvarer eller vine.
Lokaler
Skovmøllen har to forskellige lokaler. Den nyrestaurerede
Skovstue og den smukke Pejsestue.
I Skovstuen vi kan dække til 22 personer.
Skovstuen kan reserveres til dagsselskaber alene til deres selskab
ved betaling af minimum 20 voksen-couverter. Her kan vi dække
ved to 4-personers borde, et 8-mands bord og et 6-mands bord.
Restauranten rummer med de øvrige lokaler ialt 56 pladser
fordelt på forstue, krostue og skovstue. Hele restauranten
kan reserveres alene til deres selskab ved betaling af min. 45 voksen-couverter.
Vi har altid friske blomster i lokalet. Ønskes særlig
dekorering kan dette bestilles hos vores blomsterbinder til en aftalt
pris eller medbringes.
I Pejsestuen kan vi dække
op til 65-70 gæster. Lokalet kan reserveres til dagsselskaber
alene til deres selskab ved betaling af min. 45 voksen-couverter.
Vi kan her dække op ved runde borde. Vi har 1 bord til 10
personer, 2 borde til 9 personer, 3 borde til 8 personer og 3 borde
til 6 personer.
Vi har altid friske blomster i lokalet. Ønskes særlig
dekorering kan dette bestilles hos vores blomsterbinder til en aftalt
pris eller medbringes. I lokalet forefindes flygel som meget gerne
må benyttes. Vi kan være behjælpelige med at hyre
pianister mv. hvis dette ønskes. Vi har naturligvis også
et musikanlæg hvor personalet er behjælpelige med at
afspille medbragte CD'er. Anlægget er velegnet til dinner-musik.
Ønskes musik til dans skal dette medbringes.
Tidsrum for selskaber
Brunchselskaber afholdes i tidsrummet 10:00 - 13:00.
Dagsselskaber afholdes indenfor restaurantens normale åbningstid
fra kl. 12:00 - 17:00.
Aftenselskaber afholdes i tiden fra 18:00 til 23:00 på hverdage
og 24:00 i weekends.
Ønsker de selskabet påbegyndt tidligere eller afsluttet
senere end angivet ovenfor, kan dette i mange tilfælde lade
sig gøre efter aftale. Her skal de blot påberegne at
prisen tilpasses det valgte tidsrum. Såfremt deres selskab
ikke afsluttes til aftalte tid tillægges 100 kr. pr. person
pr. time - heri er drikkevarerforbruget naturligvis inkluderet.
Reservation og afbestilling
Ved bestilling af selskab skal der ved reservation indbetales et
reservationsgebyr på 5.000 kr. Beløbet fratrækkes
den endelige regning - noter venligst navn og dato for festen ved
indbetalingen.
Afbestilling af selskabet skal ske skriftligt, og være os
i hænde senest 4 uger før arrangementsdagen. Ved afbestilling
senere end 4 uger før refunderes dette reservationsgebyr
ikke.
Betaling foretages i restauranten eller på kontonummer 3627
3617407167 i danske bank. Vi forholder os i øvrigt til branchens
kutymeregler som kan ses på
www.d-r-c.dk. Ved udeblivelser
fremsendes regning på den aftalte menu.
Betaling
Betaling foregår ved selskabets afslutning. Der fremsendes
ikke regning.
Betaling kan ske med Dankort eller kontanter. Check modtages også
gerne - men kun i bankernes åbningstid.
Det endelige antal couverter aftales senest 8 dage før selskabets
afholdelse.
Det aftalte antal couverter danner baggrund for den sidste planlægning
samt indkøb og er derfor det antal der afregnes på
dagen.
Børnepriser
Børn i høj stol afregnes med 100 kr. pr. barn, børn
op til 12 år spiser med til ½ couvertpris.
Festtelt
I forbindelse med selskaber i Pejsestuen har vi mulighed for at
opsætte et stort festtelt, der er velegnet til livemusik,
dans mv. Ønskes teltet opstillet tillægges 2.000
kr. for klargøring mv.
Ved fester med 45 gæster og derover anbefaler vi altid at
teltet benytes såfremt der danses efter middagen.
Medbragte madvarer
Det er ikke tilladt at medbringe mad eller hjemmelavet sødt.
Gæster med fødevarerallergier er naturligvis undtaget.
|
|